Return on Investment (ROI)
Hvad betyder ROI?
ROI er en forkortelse for Return on Investment og bruges til at beregne det samlede afkast på dine samlede omkostninger. Sagt på en anden måde er ROI er udtryk for hvor effektive dine investeringer er og udregnes som det procentvise afkast i forhold til omkostningerne.
Hvad er ROI?
Return on Investment (ROI) er en nyttig beregning, der hjælper med at vurdere om en investering er rentabel. Udregningen kan både bruges på aktiviteter her og nu, men du kan også bruge ROI-formlen, hvis du skal en beregning af din forventede indtjening på en investering.
En høj ROI er altså et værdifuldt mål at arbejde efter som investor, selvstændig, medarbejdere etc., da et højere tal er et udtryk for at aktiviteterne er rentable.
Hvad er en god ROI?
Det kan være svært at udregne din ROI på alle dine forskellige aktiviteter. Giver det eksempelvis øget produktivitet at få en sund frokostordning? Det er svært at sige præcist.
Er der derimod tale om en investering i fast ejendom, aktier, produktionsmaskiner, solceller eller andet, vil det straks være nemmere at finde frem til de konkrete tal, da rentabiliteten kan fremskrives.
En høj ROI er altid at sigte efter, men i princippet er en ROI på 1% også godt. Det betyder blot, at for hver krone du bruger så får du 1,01 kr. tilbage. I virkeligheden skal tallet nok være lidt højere for at tage højde for inflation, udsving, usikkerhed, etc., men du fanger pointen!
Med andre ord; hvis du vil vokse på bundlinjen skal du have en positivt ROI.
Hvordan udregnes ROI?
ROI udregnes med følgende formel: (Fortjeneste – Investering) / Investering x 100
For eksempel: (40.000 kr.-10.000 kr)/10.000 x 100 = 300%
Sagt på en anden måde; for hver krone du bruger på dine investeringer, får du 3 kr. tilbage. Dét er da en god investering, fortsæt med det! 🙂