Cost Per Mille (CPM)
Hvad betyder CPM?
CPM er en forkortelse for Cost Per Mille, hvor mille stammer fra latin og betyder “per tusind”. På dansk betyder det altså “pris pr. tusind”. CPM er udtryk der ofte bruges i forbindelse med online annoncering, hvor du betaler pr. 1000 visninger af din annonce, f.eks. visninger af dine banner annoncer i Googles Displaynetværk.
Hvad er CPM?
CPM er en beregningsmetode, som er særligt populær, hvis du har brug for at mange ser dine annoncer og man særlig grad benytter, når man gør brug af bannerannoncer i Googles displaynetværk.
CPM er ligesom CPA og CPC en auktionsmodel, hvor du som annoncør skal byde et højere bud end dine konkurrenter for at gøre det muligt at få dem vist.
CPM bruges primært til kampagner, hvor målet er at skabe opmærksomhed omkring dit brand, tilbud, produkt el.lign. Målet med CPM er mange visninger af annoncerne, og da du betaler pr. 1000 visninger og ikke per klik, vil du få få dine annoncer til mange flere og oftere, men det vil ikke nødvendigvis være de mest købeklare brugere.
Hvad er en god CPM-pris?
En god CPM pris kan meget variere meget afhængig af bl.a. annonceplaceringer, annoncestørrelse, målgrupper og branche. En stor annonce på et nichemedie for erhvervsforsikringer vil have en højere CPM-pris end en lille annonce for mobilcovers på en hjemmeside målrettet unge mennesker. Det er derfor i sagens natur umuligt at sige, hvad en god CPM er uden at kende omstændighederne.
Om CPM er en god betalingsform for dig, kan regnes ud ved at se på, om du tjener mere på kampagnen, end hvad du har betalt. Du vil dog sjældent se et godt afkast som et direkte resultat af din kampagne.
Hvordan udregnes CPM?
CPM udregnes med følgende formel: omkostninger / (antal visninger/1000).
For eksempel: 3.000 kr. / (100.000 visninger / 1000) = CPM-pris på 30 kr.