Cost Per Click (CPC)
Hvad betyder CPC?
CPC er en forkortelse for Cost Per Click, der er et udtryk der bruges meget i forbindelse med online annoncering, hvor du betaler pr. klik på din annonce, f.eks. på Google Ads. På dansk bruges også ‘klikpris’. CPC hænger tæt sammen med forkortelsen PPC – Pay Per Click, men bør ikke blandet sammen. Mens PPC dækker over hele grenen for online annoncering, er CPC blot en af mange metrikker, der måles på, når du skal analysere og optimere dine annoncer.
Hvad er CPC?
Når du annoncerer på Google Ads med en tekstannonce, betaler først når brugeren klikker på din annonce. Når du bestemmer din max CPC, fortæller du også Google Ads, hvor meget du er villig til at give for et klik – du bør derfor sammenhold dit maks bud med, hvor meget du mener en kunde er værd.
Med din CPC indgår du også i et auktionsprincip, hvor alle virksomheder, der ønsker at indsætte annoncer, byder på auktionen. Hvor meget du vil betale for et klik er én af de faktorer, der er medvirkende til at bestemme, hvor højt du ligger i søgeresultatet for annoncer.
Hvor højt skal mit CPC-bud være?
Udover din maks. CPC indgår kvaliteten af din hjemmeside, annonce og den generelle konkurrence også i auktionen. Det kan derfor være nyttigt at sætte dit maks. CPC i relation til værdien af potentiel kunde. Hvis du er advokat eller ejendomsmægler er potentiel kunde meget værd, og du vil måske derfor også gerne give lidt mere for et klik end, hvis du solgte mobilcovers.
Der er forskellige budstrategier, hvor CPC både kan fastsættes af dig, men du kan også automatisere det. Du kan selv bestemme dit maks. bud, men du kan også bruge budstrategien “maksimér antallet af kliks”, hvor du giver Google et samlet budget, som de kan selv arbejde med for dig, så du ikke selv skal bestemme din klikpris.